28. august 2026 - Annonce for Casino House
7 podcasts om sandsynlighed, risiko og hvorfor din hjerne er dårlig til begge dele
Du har slået plat fem gange i træk, og nu føles det som om krone er på vej. Det er den ikke. Mønten har ingen hukommelse, men det har din hjerne, og den er notorisk dårlig til at regne med tilfældigheder.
Det er ikke din skyld. Vi er bygget til at finde mønstre, også der hvor der ingen er, og til at overvurdere det, der lige er sket. Det er en fremragende overlevelsesstrategi på savannen og en elendig strategi ved et pokerbord, i en investeringsportefølje eller i enhver anden situation, hvor tal og mavefornemmelse trækker i hver sin retning.
Heldigvis findes der mange gode podcasts, der kan gøre os lidt klogere på risiko og lidt mere ydmyg over for vores egen intuition.
1. Freakonomics Radio
Stephen Dubner har i over et årti brugt økonomens værktøjskasse på at analysere alt fra parkeringsbøder til organdonation, og en stor del af episoderne handler i bund og grund om, hvordan mennesker reagerer på incitamenter og risiko. Podcasten er god til at vise, at “irrationel” adfærd ofte er helt logisk, når man ser på, hvad folk faktisk belønnes for. Du kan begynde med en hvilken som helst af de hundredvis af episoder.
2. Choiceology
Hvis du vil have en podcast, der udelukkende handler om beslutningspsykologi, er Choiceology en rigtig god en af slagsen. Adfærdsforskeren Katy Milkman tager hver episode ét kognitivt bias, f.eks. tabsaversion, sunk cost, overconfidence, og forklarer det gennem en virkelig historie, ofte fra sport, rumfart eller erhvervslivet. Det er korte og ganske pædagogiske episoder, der fungerer perfekt til f.eks. pendlerturen.
3. Hidden Brain
Shankar Vedantams podcast favner bredere end de Choiceology og Freakonomics Radio og handler om alt det ubevidste, der styrer os. Men flere af de bedste episoder handler om, hvordan vi opfatter sandsynlighed. Her kommer han f.eks. ind på hvorfor vi frygter flystyrt mere end bilture, hvorfor små risici fylder mere end store, og hvordan medier forvrænger vores fornemmelse af, hvad der er farligt.
4. Thinking Poker
Poker er måske det bedste træningsmiljø for sandsynlighedsregning, der findes, fordi du får feedback med det samme – og fordi feedbacken ofte lyver. Du kan spille perfekt og tabe. Du kan spille elendigt og vinde. Thinking Poker handler om at adskille kvaliteten af en beslutning fra kvaliteten af resultatet, og det er noget man kan tage med sig mange steder i livet ud over pokerbordet. Selv hvis du aldrig har rørt et pokerspil, er episoderne om “results-oriented thinking” værd at lytte til.
5. No Stupid Questions
Angela Duckworth og Stephen Dubner tager i No Stupid Questions et spørgsmål op i hver episode, som f.eks. “hvorfor tror vi, vi er over gennemsnittet i alt?”, og diskuterer sig frem gennem forskningen. Podcasten er mindre struktureret end Choiceology, men det giver anledning til nogle mere interessante diskussioner.
6. Rationally Speaking
Julia Galefs interviewpodcast går et spadestik dybere. Her handler det om, hvordan man tænker sandsynlighedsmæssigt om overbevisninger. Det kan f.eks. være en diskussion af hvor sikker bør du være på noget? Hvornår bør du skifte mening? Episoderne er lange og nørdede, og gæsterne er ofte forskere, der selv har rykket ved feltet. Ikke den letteste indgang til risikopodcasts, men måske den mest givende.
7. Kraniebrud (Radio4)
Vi slutter på dansk. Kraniebrud er en bredt anlagt videnskabspodcast, som løbende tager emner op om hjernen, statistik og hvorfor vi tror på ting, der ikke passer. Det er ikke en risikopodcast som sådan, men den er god til at gøre forskningen konkret, og det er rart at høre om biases på et sprog, hvor man ikke skal oversætte i hovedet.
Bonus: Tallet du kender og alligevel ikke kan mærke
Det sjove ved de her podcasts er, at du begynder at se biases overalt. Sportsjournalisten, der siger, at et hold “skal have et mål snart”. Kollegaen, der holder fast i et projekt, fordi der allerede er brugt meget tid på det. Dig selv, når du er sikker på, at det nu må være din tur.
Et af de mest håndgribelige eksempler er tilbagebetalingsprocenten på online spil (det, der i branchen kaldes RTP (return to player)). Det kan eksemplevis være et spil som Pirots 5, der har en tilbagebetalingsprocent på 94,0%. Det betyder, at automaten over millioner af spins i gennemsnit udbetaler 94 kr. i gevinst for hver 100 kr. satset.
Det interessante er ikke tallet i sig selv. Det er, hvad der sker i hovedet, når man kender det. Tre gevinster i træk, og maskinen føles “varm”. Ti tab og man tror, at en gevinst er på vej. Begge dele er forkert, og man ved det strengt taget godt inden man går i gang med at spille. Over 100 spins kan man sagtens ende med en RTP på 60% eller 140%, fordi varians på kort sigt overdøver forventningen på lang sigt. Det er hovedpointen i Thinking Pokers hovedpointen: Resultatet kan ikke fortælle os, om den foregående beslutning var god eller dårlig.
Så næste gang mavefornemmelsen siger, at held kommer i stimer kan du med fordel sætte en episode fra ovenstående podcasts på i stedet.
Spil kan være vanedannende. 18+. Har du brug for hjælp, kan du kontakte StopSpillet på 70 22 28 25 eller udelukke dig fra spil i ROFUS.